Historien om Helge Lønhart A/S

Helge Lønhart A/S blev grundlagt allerede i 1892. Dengang var der næppe nogen, der havde troet, at virksomheden mere end 100 år senere ville indtage en solid position på markedet for professionelt rengøringsudstyr og som grossist i entreprenørbranchen.

Begyndelsen

I starten handlede vi med krudt, tovværk og tvist. Men som årene gik, blev sortimentet udvidet med bl.a. entreprenørmateriel, landbrugsmaskiner og kloakrør.
I dag er virksomheden struktureret totalt om, og vi koncentrerer os om de to produktområder, nemlig: Rengøringsudstyr og entreprenørmateriel.

Godt grej & godt serviceteam

Vore produkter er af en kvalitet, vi kan stå inde for, og vor lagerføring af det brede sortiment gør, at vi er i stand til at levere meget hurtigt. Vi har en fasttømret stab af medarbejdere, som er vort største aktiv, når det gælder vor funktion som fleksibel, seriøs og serviceorienteret samarbejdspartner, hvor den gensidige tillid bygges op gennem dialog, fleksibilitet og en høj servicegrad.